LOG IND     UDSKRIV     SEND

> >

Aktuelle arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglige artikler

FM Update


FORSIDE

DFM NETVÆRKS ÅRSKONFERENCE

AKTUELLE ARRANGEMENTER

DRIFTSHERREPRISEN

BLIV MEDLEM AF DFM NETVÆRK

OM DFM NETVÆRK

ARTIKLER

DFM NETVÆRKS UDVALG

NETVÆRK

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

FM - LITTERATUR

FM EFTERUDDANNELSE

DFM BENCHMARKING

KONTAKT

KUN FOR MEDLEMMER AF DFM NETVÆRK



Driftsherreprisen 2006

Tildelt Vildbjergs OPP-skole

1. januar 2007 forsvandt Trehøje kommune fra landkortet og blev en del af Ny Herning kommune. Men borgmester Svend Blæsbjerg, kommunalbestyrelsen og kommunaldirektør Preben Staun har sikret Trehøje en plads i Danmarkshistorien, da de to uger før årsskiftet indviede den nye Vildbjerg skole - det første offentlige byggeri i Danmark, der er gennemført i Offentlig-Privat Partnerskab, OPP.

For denne vitale pionérindsats er Trehøje Kommune tildelt Driftsherreprisen 2005. Prisen er overrakt samtidig med skolens indvielse 15. december 2006.




Trehøje bryder muren for OPP i Danmark

Englænderne gør det. Irerne, hollænderne og nordmændene. De gør det i Island, i Tyskland og Portugal – og alle steder har man gjort gode erfaringer og sparet gode skattekroner.

Alligevel har de offentlige myndigheder i Danmark haft rigtig svært ved at komme i gang med at bruge OPP (Offentlig-Private Partnerskaber) når de står ovr for at skulle investere i nye institutioner eller anlæg.

Lige indtil de driftige vestjyder i Vildbjerg sagde ”Vi gør det da i OPP!”, da Trehøje Kommune i 2005 valgte at bygge en ny stor skole i udkanten af Vildbjerg i stedet for at renovere den gamle.

Det var kommunaldirektør Preben Staun, som først foreslog at udføre skolen som et OPP-projekt. Ikke fordi kommunen ikke havde mulighed for at finansiere byggeriet selv – det kunne man sagtens have gjort. Men fordi fordelene syntes indlysende:

”Ved at gennemføre det i OPP ville vi opnå hele tre ting på én gang: Friholde kommunekassen for anlægsinvesteringen, spare penge på skoledriften – og være sikre på altid at have en velvedligeholdt skole,” fortæller Preben Staun.

Bedre kvalitet for billigere penge Alene den årlige besparelse på skoledriften kunne Preben Staun – ved hjælp af Erhvervs- og Byggestyrelsens OPP-beregningsmodel – opgøre til 8-12% - et regnestykke, som har vist sig at holde stik, da man efter en lang og krævende proces nåede frem til at skrive kontrakt.

Til den lavere husleje får kommunen endda en bedre skole, fremhæver regionsdirektør Lars Adamsen fra MT Højgaard, der står i spidsen for OPP-selskabet Vildbjerg Skole:

”Ved et normalt skolebyggeri vil kommunen jo have fokus på anlægsprisen, og det indebærer naturligt, at man i projekteringen leder efter de billigste løsninger, når man vælger materialer og komponenter.”

”Her ser vi på, hvad der er billigst over alle de 30 år, som kontrakten gælder – og det fører i mange tilfælde til, at man vælger bedre kvaliteter med længere levetid: Tykkere linoleum, kraftigere dørkarme, bedre vindueskvaliteter osv.”

At vedligeholdelsen til enhver tid vil være tiptop, har for Trehøje kommune været en vigtig motivation, siger kommunaldirektør Preben Staun:

”Vi kender jo alle problemet med at få skolerne ordentligt vedligeholdt. Når kommunalbestyrelsen hvert efterår sidder og skal få næste års budget til at hænge sammen, er det jo alt andet lige nemmere at spare lidt på bygningsvedligeholdelsen end at skære ned på ældreplejen. Vi ved jo godt, at det hævner sig i det lange løb. Men kommuner kan ikke lave 30-årige budgetter. Det kan OPP-selskabet!”

På samme side af bordet Selv om kommunen lejer sig ind og overlader driften til et privat selskab, har skolen ikke af den grund mindre indflydelse på den løbende drift, understreger Lars Adamsen:

”Hvis skolen gerne vil give de ældste elever mulighed for at spare op til en klassetur til Norge ved selv at gøre rent i klasseværelserne efter endt skoletid, så tilpasser vi bare vores rengøringsydelse og regulerer lejebetalingen. Og sådan kan vi i princippet drøfte alle spørgsmål vedrørende driften. Jeg vil påstå, at kommunen har mindst lige så stor fleksibilitet, som hvis de selv ejede skolen.”

Et fast styremøde mellem kommunen, skolen og OPP-selskabet hvert kvartal er forum for alle de spørgsmål og ønsker, som vedvarende vil dukke op. Her kan parterne løbende justere på driften - og afklare eventuelle tvister. Det er en model, der passer godt til temperamentet i Vildbjerg, fremhæver Trehøjes borgmester, Svend Blæsbjerg:

”Her sidder vi på samme side af bordet og løser tingene i fællesskab. For grundlæggende har vi jo en fælles interesse i, at samarbejdet fungerer,” siger Svend Blæsbjerg og understreger, at OPP-projektet er gennemført med opbakning fra den samlede kommunalbestyrelse, skolen og lærerne. Men borgmesteren møder dog også kritiske røster:

Bare kom i gang! ”Ind imellem hører jeg nogen sige: Det er da forfærdeligt, at nogen skal tjene penge på at drive en skole. Jeg siger: Jamen, jeg håber da, at de tjener penge på det! For vi hvis det kun er os, der får noget ud af det, så bliver der nok ikke meget OPP i fremtiden. Jeg forstår simpelthen ikke holdningen. Når vi bestiller håndværkere til at vedligeholde de kommunale ejendomme, så tjener de forhåbentlig også penge på deres arbejde!”

Også blandt sine borgmester-kolleger må Svend Blæsbjerg fra tid til anden forklare, hvad det er, de går og laver i Vildbjerg:

”Jamen, jeg møder da skepsis fra mine kolleger i andre kommuner. Nogle af dem har lidt svært ved at forstå modellen. Jeg er bange for, at det er spøgelset fra Farum. De tænker: Der må stikke noget under…”

Til dem og alle andre siger Trehøje-borgmester Svend Blæsbjerg:

”Bare kom i gang! Der stikker ikke noget under. Og OPP er som skabt til de nye storkommuner, som efter sammenlægningerne kommer til at stå med nogle anlægsbehov, de får svært ved at finansiere selv. De skal være velkomne her til Vildbjerg, for vi deler gerne ud af vores gode erfaringer.”


Fakta om Vildbjerg Skole

Vildbjerg Skole er et 11.600 m2 stort byggeri, opført omkring en kunstig sø. Skolen er bygget som tre ”lilleskoler” for hver sin aldersgruppe, der placeres som tre satelitter omkring de fælles funktioner. Skolen får plads til 700 elever.

Under udformningen af skolen er der taget højde for, at den også skal kunne bruges til indkvartering af nogle af de tusindvis af piger og drenge, som hvert år deltager i ungdomsfodboldturneringen Vildberg Cup.

KHR arkitekter har projekteret og MT Højgaard bygget Vildbjerg Skole. Byggeriet er opført på rekordtid - nøjagtig et år.


OPP Model Vildbjerg

Trehøje kommune har indgået et Offentlig-Privat Partnerskab med OPP-selskabet Vildbjerg Skole A/S om opførelse og drift af Ny Vildbjerg skole.

OPP-partneren er fundet gennem gennem udbud og forhandling efter de nye EU-regler om Konkurrencepræget dialog.

Det private OPP-selskab har opført skolen i en partnering, hvor kommunen i sædvanlig udstrækning har kunnet præge detaljeringen af det vindende projekt. Kommunen lejer herefter skolen af selskabet under en 30-årig lejekontrakt.

OPP-selskabet forestår skolens drift og vedligeholdelse – også skolens pedel bliver ansat af selskabet. Kommunen står alene for den pædagogiske drift: Undervisningen og undervisningsmaterialer.

Lejen er fastsat ud fra en åben økonomi, hvor alle poster, herunder OPP-deltagernes avance, er lagt frit frem. I lejen indgår dels finansieringen af de 120 mio. kr, som det koster at drive skolen, dels de forventede drift- og vedligeholdelsesomkostninger de næste 30 år. Den aftalte leje ligger efter kommunens egne beregninger 10% under den beregnede udgift hvis kommunen selv skulle drive skolen.

Skoledriften kan fleksibelt tilpasses kommunens ønsker inden for aftalte rammer, lige som kommunen til enhver tid kan træde ud af aftalen mod en aftalt kompensation. Efter de 30 år kan kommunen frit vælge at forlænge aftalen, købe skolen – eller fraflytte den.

OPP-projektet i Vildbjerg var ved at falde på gulvet, inden det kom i gang, da det private OPP-selskab i første omgang ikke - som kommunen - kunne få lov at afløfte momsen på byggeudgifterne. Kravet blev dog siden frafaldet af SKAT.


OPP i Danmark

”Det offentlige skal blive bedre til at bruge markedet, når det leverer service til borgerne. Anvendelsen af private leverandører kan give øget fleksibilitet og effektivitet”.

Sådan hedder det i regeringsgrundlaget for VK-regeringen II, som gjorde OPP til et led i den statslige byggepolitik. I dag skal det ved alle relevante statslige bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter vurderes, om de med fordel kan udføres i OPP.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har til det formål udviklet en række værktøjer – herunder et vurderingsværktøj, der kan sandsynliggøre om det er økonomisk rentabelt for den offentlige part at gennemføre et projekt som OPP.

OPP er bl.a. velegnet i forbindelse med skoler, idrætsanlæg, dag- og ældreinstitutioner, hospitaler, veje, parkeringshuse og forsyningsanlæg. KPMG har i en rapport for Erhvervs- og Byggestyrelsen opgjort det samlede potentiale i femårsperioden 2005-2010 til et to-cifret milliardbeløb.

Et ægte OPP-projekt er kendetegnet ved tre forhold:

Projektet finansieres – hel eller delvist – med privat kapital

Finansiering, design, udførelse og drift udbydes samlet

Alle risici vurderes og allokeres hos den part, som bedst (og derved billigst!) kan forudse og håndtere den.

Adskillige kommuner har dog også gode erfaringer med en ”OPP Light” model, hvor den offentlige bygherre bevarer ejerskabet.


DFM netværk - Borupvang 3 - DK-2750 Ballerup - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98