LOG IND     UDSKRIV     SEND

> >

Aktuelle arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglige artikler

FM Update


FORSIDE

DFM NETVÆRKS ÅRSKONFERENCE

AKTUELLE ARRANGEMENTER

DRIFTSHERREPRISEN

BLIV MEDLEM AF DFM NETVÆRK

OM DFM NETVÆRK

ARTIKLER

DFM NETVÆRKS UDVALG

NETVÆRK

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

FM - LITTERATUR

FM EFTERUDDANNELSE

DFM BENCHMARKING

KONTAKT

KUN FOR MEDLEMMER AF DFM NETVÆRK



Driftsherreprisen 2017




DR Ejendomme vinder Driftherreprisen

Det var et stolt Facility Management team fra DR Ejendomme og Service, der for fuld musik modtog Driftherreprisen på Dansk Facility Management Netværks årskonference i Helsingør torsdag d. 23. marts.

Prisen gik til DR Ejendomme og Service, fordi de har formået at løfte Facility Management fra en klassisk rolle som vicevært til innovativ motor i DR med fokus på forretningen og brugernes behov. DR Ejendomme var i skarp konkurrence med Velux, Coop og Nordea, der alle var nominerede for deres nytænkende tilgang til branchen.

Driftherreprisen uddeles af Boligfonden Kuben og Dansk Facility Management Netværk. Formålet med prisen er sætte fokus på best practice indenfor Facility Management og inspirere folk indenfor branchen til at dele deres viden og erfaringer til fælles bedste.

- Vi oplever, at der ikke er særlig meget fokus på drift og vedligehold af ejendomme. Det er en usynlig disciplin, som vi i virkeligheden først opdager, når bygningerne forfalder, rengøringen halter og elregningen vokser. Men det er et utroligt værdiskabende element, som ofte har stor betydning for bundlinjen, siger bestyrelsesformand for Boligfonden Kuben Karen Mosbech.

Fra support til strategisk partner
Hvert år bruges der et tocifret milliardbeløb på at vedligeholde og drifte bygninger rundt om i hele landet. På trods af de store summer virksomhederne bruger på at holde maskineriet kørende, har Facility Management ofte været set som en supportfunktion fremfor et strategisk værktøj. Men det er ved at ændre sig. I de senere år er Facility Management rykket ind på direktionsgangene og blevet en del af virksomhedernes strategiske overvejelser.

- Branchen er inde i en spændende udvikling. Vi går fra at være de blå mænd, der drifter bygningen, til at være en pro-aktiv partner, der understøtter udviklingen af virksomheden. Vi servicerer hele paletten fra indretning af arbejdspladser over eftersyn af bygninger til køb og salg af fast ejendom. Det kræver et indgående kendskab til kunderne, produkterne og medarbejderne, siger Mogens Kornbo bestyrelsesformand for Dansk Facility Management Netværk og fortsætter:

- Den nye rolle er meget tydelig hos aftenens vinder. DR Ejendomme har formået at løfte opgaven som den interne kerneaktør, der sikrer de optimale fysiske rammer i en velsmurt maskine, der kører 24/7 samtidig med, at de bliver anerkendt internt for deres rolle i virksomheden og i forhold til brugerne. På baggrund af en grundig analyse har DR Ejendomme valgt at insource en række kritiske ydelser som bygningsteknik og bygningsvedligehold, mens andre ydelser som fx catering og renhold er blevet outsourcet. Gennem denne strategi for right sourcing er der opnået besparelser for tocifrede millionbeløb samtidig med, at der årligt bliver gennemført 10 % flere byggeprojekter end planlagt, slutter han.

Driftherreprisen er på 100.000 kr. og dedikeret til videndeling. Således får vinderen af de 100.000 kr. mulighed for at arrangere en konference, hvor de kan dele deres erfaringer med andre og fremme best practice indenfor facility management.






De nominerede til driftsherreprisen 2017

Til Driftsherreprisen 2017 var der 4 nominerede:

VELUX, DR, Coop & Nordea.

Alle 4 kandidater har i særlig grad har formået at integrere FM i virksomhedens samlede forretningsstrategi med fokus på helhedstænkning, totaløkonomi og forretningstænkning.


Læs mere om Årkonferencen 2017 her


Nomineret til Driftsherreprisen 2017: Velux

DATA OG OVERBLIK HAR LØFTET FM I VELUX TIL STRATEGISK NIVEAU
Da VELUX Gruppen var et ungt firma, var den gode ide –ovenlysvinduet der giver mulighed for at udnytte rummet under taget – beskyttet af patent og mønsterbeskyttelse. Men det, der i dag sikrer, at virksomheden opretholder sin unikke position som global markedsleder, er et konstant fokus på relevansen i at bringe frisk luft og dagslys ind i folks hjem koblet med innovative produkter og e ...





Nomineret til Driftsherreprisen 2017: DR

FACILITIES MANAGEMENT ER BEDRE RADIO OG TV
DR Ejendomme & Service er en af fire nominerede til Driftsherreprisen 2017
Siden Poul Holt Pedersen i 2012 overtog ansvaret for DR´s FM har han forsøgt hele tiden at gå på to ben: Lavere omkostninger og bedre faciliteter skabt ud fra et fælles virksomhedsperspektiv. Han har arbejdet konsekvent på at løfte ”DR Ejendomme & Service” til at være en strategisk funktion, der på lige fod med andre funktione ...





Nomineret til Driftsherreprisen 2017: Coop Ejendomme

DIGITALT OVERBLIK HOS FM GIVER BUTIKSCHEFEN TID TIL KUNDERNE I COOPS BUTIKKER
Coop Ejendomme er en af fire nominerede til Driftsherreprisen 2017
Med en omsætning på 45 mia. kr. og 40.000 medarbejdere er Coop en af Danmarks største virksomheder. Med 1200 butikker, fordelt på Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, Fakta og Irma, er Coop også en af de mest komplekse at stå med FM ansvaret for.
Flemming Poulsen har været head o ...





Nomineret til Driftsherreprisen 2017: Nordea

HVER ARBEJDSDAG ER EN REJSE MOD STÆRKERE RELATIONER
Nordea Danmark er en af fire nominerede til Driftsherreprisen 2017
Nordea har siden 2013 skabt en ny FM organisation, der helt har ændret, hvordan man arbejder, og i høj grad også ”hvorfor”. Nordea har valgt begrebet ”Workplace Management” og signalerer dermed, at FM hos dem skal forstås i sin bredeste betydning. Workplace Management (WPM) er samlet af Real Estate, FM og intern service o ...





DFM netværk - Borupvang 3 - DK-2750 Ballerup - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98