LOG IND     UDSKRIV     SEND

> >

Aktuelle arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglige artikler

FM Update


FORSIDE

DFM NETVÆRKS ÅRSKONFERENCE

AKTUELLE ARRANGEMENTER

DRIFTSHERREPRISEN

BLIV MEDLEM AF DFM NETVÆRK

OM DFM NETVÆRK

ARTIKLER

DFM NETVÆRKS UDVALG

NETVÆRK

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

FM - LITTERATUR

FM EFTERUDDANNELSE

DFM BENCHMARKING

KONTAKT

KUN FOR MEDLEMMER AF DFM NETVÆRK



Hvorfor er optimering og effektivisering blevet skræmme ord?

Af: Kion Schmeltzer, LSV Group

Vi kan ikke undgå at støde på dem i medierne, hver dag er der artikler, blogs og indlæg om dem, alle virksomheder taler om dem og det er på en sådan måde, at de skræmmer os - ordrende optimering og effektivisering.

Optimering og effektivisering er blevet synonymer på mere arbejde
færre hænder til det samme arbejde og fyringer. Vi er blevet bange for disse begreber, der flyder ind over de fleste virksomheder og mange ledere tør i dag ikke italesætte dem over for medarbejderne, af frygt for at skabe uro og modstand.

Kan det virkelig passe, at de sidste 4-5 års krise sidder så dybt i os, at effektivisering og optimering udelukkende bliver forbundet med forandringer, der vil medføre en skærekniv og mindre arbejdsglæde for de resterende medarbejdere?

Det er tid til at vende bøtten og tænke med omvendte fortegn, og se effektivisering og optimering som en mulighed for at blive bedre. Ikke kun for virksomhedens skyld, men også for vores egen. Det er ikke sikkert, at vi gør tingene på den helt optimale måde, måske kan vores arbejdsdag effektiviseres, så vi ikke bliver så stressede over de opgaver, der hænger, men er på forkant med opgaverne og har overskud og tid til at gennemføre dem – og dermed også er mere glade og har et større overskud, når vi kommer hjem.

Hvad hvis vi kunne kommunikere til vores medarbejdere, at ved at gennemgå visse forandringer i hverdagens processer, ville vi kunne bevare arbejdspladser, skabe et større overskud til virksomheden, lave større og sjovere julefrokoster osv.?

Optimering af processer med Lean Six Sigma har i de sidste mange år været en anerkendt forretningsmetode i USA og har sparet billioner af dollars for Fortune 500 virksomheder. Vi har behov for at kigge på vores processer rundt omkring i virksomhederne effektivisere og optimere dem, så vi ikke skal nedlægge arbejdspladser, flytte produktionen til udlandet eller skære i lønpakken, som vi senest har set det i flere danske produktions virksomheder.

Hvis vi tør sige ja til optimering og effektivisering, vil vi måske se et dansk marked, der blomster op. Lad os benytte mange af de gode eksempler der er både fra det udenlandske og det danske marked på datadrevne procesoptimeringer, hvor virksomheder spare millioner af kroner på at kigge deres processer efter i sømmene, og der med er blevet mere konkurrencedygtige grundet lavere omkostninger på den enkelte vare eller ydelse.

Hvis vi starter en mere positiv debat om emnet, vil vi måske se en holdningsændring til det positive på ordene effektivisering og optimering. Medarbejdere vil ikke møde deres ledere med modstand mod de forandringer, der vil komme, og virksomheder vil igen kunne blive lønsomme og fokusere på deres kernekompetencer frem for økonomisk overlevelse.

At hjælpe sin arbejdsplads med at blive mere konkurrencedygtig, er i sidste ende en hjælp til en selv – det har vi glemt i krisedebatten og den evige jagt på ”synderne”

Som medlem af DFM netværk har du chancen for at få et intro kursus til LEAN Six Sigma, som er et yderst effektivt projektleder værktøj. Introkurset finder sted den 23. november 2016 på vores adresse i Ballerup. OBS begrænsede antal ledige pladser.




Læs mere om introkurset her


Download artiklen her


DFM netværk - Borupvang 3 - DK-2750 Ballerup - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98