LOG IND     UDSKRIV     SEND

> > > > >

Aktuelle arrangementer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Faglige artikler

FM Update


FORSIDE

DFM NETVÆRKS ÅRSKONFERENCE

ÅRSKONFERENCEN

KONFERENCEN 2017

PROGRAM 2017

AKTUELLE ARRANGEMENTER

DRIFTSHERREPRISEN

BLIV MEDLEM AF DFM NETVÆRK

OM DFM NETVÆRK

ARTIKLER

DFM NETVÆRKS UDVALG

NETVÆRK

OM FM - FACILITIES MANAGEMENT

FM - LITTERATUR

FM EFTERUDDANNELSE

DFM BENCHMARKING

KONTAKT

KUN FOR MEDLEMMER AF DFM NETVÆRK



Se indlæg og talere torsdag formiddag her

Torsdag formiddag var traditionen tro i plenum. Efter åbningstalen, fra foreningens bestyrelsesformand Mogens Kornbo, kom 3 inspirerende indlæg:

Helsingørs Borgmester, Benedikte Kiær, og Michael Christensen, Chef for Center for Økonomi & Ejendomme, fortalte om hvordan de driver strategisk ejendomsdrift i Helsingør Kommune.

Otto Brøns fra Cepos afdækkede bl.a. hvordan økonomisk kontraktteori kan hjælpe med bedre outsourcing.

Lau Melchiorsen fra Sadolin Aalbæk og Charlotte Mark fra Microsoft fortalte om hvordan lokaliseringen af en virksomhed er en strategisk beslutning. Indlægget tog afsæt i Microsofts rejse i forhold til at finde den helt rigtige placering for det nye hovedkontor i Lyngby.

2017 er også året hvor foreningen i samarbejde med Boligfonden Kuben uddeler Driftsherreprisen. Vi havde en række stærke kandidater, som præsenterede deltagerne for deres cases. Et panel vil stille nogle uddybende spørgsmål, og derefter fandt der en live afstemning sted blandt deltagerne på konferencen om hvem der skulle modtage Driftsherreprisen 2017.


Download hele programmet her


Kl. 09:30 Åbningstale

v/Mogens Kornbo, bestyrelsesforman, DFM netværk




Se Mogens Kornbos præsentation her


Kl. 09:40 Strategisk ejendomsdrift i Helsingør Kommune

v/Benedikte Kiær, Borgmester & Michael Christensen, chef for Center for Økonomi & Ejendomme Helsingør Kommune

Helsingør Kommune har en ambition om at skabe mere vækst, flere job, få besøg af flere turister og få flere borgere til kommunen.

For at nå denne ambition skal der blandt andet bygges boliger, være bedre forhold for erhvervslivet ligesom en række tilbud til borgerne trænger til en modernisering. I øjeblikket bliver der bygget et nyt plejehjem, nye boliger til psykisk syge, en ny idrætshal, et nyt stadion og sammen med Region Hovedstaden bygges og udvikles et nyt sundhedshus.

Ejendomsfunktionen spiller en central rolle, da den både skal håndtere en sikker og stabil drift, og samtidigt fungere som strategisk rådgiver for byråd og direktion i forhold til udvikling af kommunale ejendomme, så der altid er en ejendomsportefølje, der kan levere en god og tilfredsstillende service til kommunens borgere.




Se eller gense præsentationen her


Kl. 10:35 Kan teoretisk kontraktteori hjælpe med bedre outsourcing?

v/Otto Brøns, analysechef, Cepos

Når udlicitering går galt, skyldes det ofte, at kontrakterne ikke er gode nok. Kontraktteori er blevet et stort forskningsområde for økonomer, og den seneste Nobelpris i økonomi (til Hart og Holmström) blev givet for deres arbejder netop om kontrakter.

Hvordan håndterer man, at der kan dukke situationer op, som ikke kan forudses i en kontrakt? Hvordan bør direktører aflønnes? Hvilke incitamenter skal balanceres mod hinanden? Hvornår bør opgaver løses in house, og hvornår bør de udliciteres? Det er nogle af de spørgsmål, økonomerne forsøger at besvare. Men hvad kan teorierne bruges til i praksis?




Læs mere om Otto her


Se eller gense Ottos præsentation her


Læs rapporten: Mere konkurrence i det offentlige - forslag til reform af konkurrencereguleringen her


Kl. 11:15 Lokalisering af virksomheden - en strategisk beslutning

v/Lau Melchiorsen, Director, Sadolin Aalbæk & Charlotte Mark, Managing Director, Microsoft Development Center Copenhagen

Lokalisering af en virksomhed er en strategisk beslutning som bør tages med udgangspunkt i viden og bevidste beslutninger. Mange beslutninger om lokalisering er baseret på følelser og fornemmelser uden relevante fakta. Lokalisering kræver beslutninger om såvel nuværende som fremtidige forhold for medarbejdere, kunder og leverandører og bør være baseret på data og bevidste valg.




Se eller gense Lau og Charlottes præsentation her


Kl. 12:00 Driftsherreprisen 2017

DR Ejendomme vinder Driftherreprisen 2017

Det var et stolt Facility Management team fra DR Ejendomme og Service, der for fuld musik modtog Driftherreprisen på Dansk Facility Management Netværks årskonference i Helsingør torsdag d. 23. marts.

Prisen gik til DR Ejendomme og Service, fordi de har formået at løfte Facility Management fra en klassisk rolle som vicevært til innovativ motor i DR med fokus på forretningen og brugernes behov. DR Ejendomme var i skarp konkurrence med Velux, Coop og Nordea, der alle var nominerede for deres nytænkende tilgang til branchen.

Driftherreprisen uddeles af Boligfonden Kuben og Dansk Facility Management Netværk. Formålet med prisen er sætte fokus på best practice indenfor Facility Management og inspirere folk indenfor branchen til at dele deres viden og erfaringer til fælles bedste.

- Vi oplever, at der ikke er særlig meget fokus på drift og vedligehold af ejendomme. Det er en usynlig disciplin, som vi i virkeligheden først opdager, når bygningerne forfalder, rengøringen halter og elregningen vokser. Men det er et utroligt værdiskabende element, som ofte har stor betydning for bundlinjen, siger bestyrelsesformand for Boligfonden Kuben Karen Mosbech.

Fra support til strategisk partner
Hvert år bruges der et tocifret milliardbeløb på at vedligeholde og drifte bygninger rundt om i hele landet. På trods af de store summer virksomhederne bruger på at holde maskineriet kørende, har Facility Management ofte været set som en supportfunktion fremfor et strategisk værktøj. Men det er ved at ændre sig. I de senere år er Facility Management rykket ind på direktionsgangene og blevet en del af virksomhedernes strategiske overvejelser.

- Branchen er inde i en spændende udvikling. Vi går fra at være de blå mænd, der drifter bygningen, til at være en pro-aktiv partner, der understøtter udviklingen af virksomheden. Vi servicerer hele paletten fra indretning af arbejdspladser over eftersyn af bygninger til køb og salg af fast ejendom. Det kræver et indgående kendskab til kunderne, produkterne og medarbejderne, siger Mogens Kornbo bestyrelsesformand for Dansk Facility Management Netværk og fortsætter:

- Den nye rolle er meget tydelig hos aftenens vinder. DR Ejendomme har formået at løfte opgaven som den interne kerneaktør, der sikrer de optimale fysiske rammer i en velsmurt maskine, der kører 24/7 samtidig med, at de bliver anerkendt internt for deres rolle i virksomheden og i forhold til brugerne. På baggrund af en grundig analyse har DR Ejendomme valgt at insource en række kritiske ydelser som bygningsteknik og bygningsvedligehold, mens andre ydelser som fx catering og renhold er blevet outsourcet. Gennem denne strategi for right sourcing er der opnået besparelser for tocifrede millionbeløb samtidig med, at der årligt bliver gennemført 10 % flere byggeprojekter end planlagt, slutter han.

Driftherreprisen er på 100.000 kr. og dedikeret til videndeling. Således får vinderen af de 100.000 kr. mulighed for at arrangere en konference, hvor de kan dele deres erfaringer med andre og fremme best practice indenfor facility management.




Læs mere om driftsherreprisen her


DFM netværk - Borupvang 3 - DK-2750 Ballerup - Email: dfm@dfm-net.dk - Telefon: + 45 31 38 01 98